Jeg var ude at rejse 14 gange sidste år. Småture og vilde ture. London og Kina ? blandt andet. Man kan argumentere for, at jeg ikke kun er ude at opleve verden, men at jeg er på flugt fra en utilfredsstillende amputeret hverdag. Det meste er lykkedes i mit liv. Helt imponerende faktisk. Men jeg er ufrivilligt single ? og det kan jeg ikke fikse ? alene. Jeg kan sætte en scene, så skæbnen og heldet har gode vækstbetingelser, men jeg kan ikke forcere det. Mine weekender uden børn er ikke fyldt med uendelige samtaler med min eneste ene og timelang...

Vi har allesammen en eller anden skala for, hvor uretfærdigt livet må være. Jeg kan huske en ophidset dialog på forældreintra, fordi en lærer havde mødt nogle af sine elever på gangen og havde givet dem en lakrids. Bagefter kom eleverne tilbage til klassen og lugtede af lakrids, mens alle de andre stakkels elever ikke havde fået en. Dén situation, der bragte forældrene i oprør, er på min ?Hold nu kæft? skala. For hold nu kæft, forældre. Og hold nu kæft ? en fed lærer. For sådan er livet, og de små forkælede unger må lærer, at der ikke altid...