Ingen kan redde alle, men alle kan redde én. Det må være min udgangsreplik for 2016. Aldrig har flere mennesker haft brug for en helt. Vi vil så gerne være politisk korrekte, men nogle gange kan man ikke ændre en skid ved at være netop dét. Jo ældre jeg bliver, des mere hylder jeg de autonome. Ikke dem, der løber rundt og smider med brosten, men dem, der tager sagen i egen hånd og handler alene ? om nødvendigt. Min helt i 2016 er den tysker, som fulgte efter den formoede dødsterrorist i Berlin i forrige uge. Midt i død...

Når jeg ser ægte kærlighed, går jeg i bro af misundelse. Men den er sjælden. De fleste går rundt med kroppe plastret til med deres foretrukne distrahering: Druk, shopping, spil… Alt der kan distraherer os, men som ikke er virkelighed eller kærlighed. Det virker som om, vi kollektivt har aftalt, at tro på reinkarnation. 99 pct. af os går ihvertfald gennem livet, som om vi får en chance til. Uden at opdage det, er vi faret helt afsindigt vild. Vi tager fejl af dét, som betyder noget. Vi tror, at to ens ting, har forskellig værdi, hvis den ene hedder...

Normalt kan jeg ikke huske hvad jeg drømmer, det kunne jeg imorges og er vågnet med en kæmpe ensomhedsfølelse, følelsen fra drømmen har ædt sig ind i mig vågen. Og trangen til at fortrænge den følelse, er enorm. Så er spørgsmålet jo hvordan. Købe noget, træne, flirte lidt med en man (jeg) i virkeligheden ikke føler for, sige ja til en ex som man ved er dødt løb, gå en tur, høre musik. Mine foretrukne fortrængninggøremål ligger heldigvis i den sunde ende af skalaen. At hoppe i Øresund i december er bedre end fx heroin. Jeg læste et citat af...