Jeg er næsten 42 år gammel. Jeg har født og ammet to børn for hhv 15 og 7 år siden. Jeg er 180 cm høj. Jeg vejer 82 kg. Mit BMI er 25,3. Jeg har altså lige nøjagtigt krydset grænsen fra at min vægt er passende, til at jeg faktisk er overvægtig. Nå? Jeg bruger str. 42-44 for oven og str. 42 for neden. Jeg kan ikke købe tøj i de fleste helt almindelige forretninger. Mine skuldre er for brede, mine bryster er for store. Jeg er en freak? Jeg har lige fået syet 3 kjoler i Thailand, simpelthen fordi...

Det var alt hvad jeg håbede og lidt til. Helende. Sjovt. Kedeligt. Nu vil jeg hjem og æde min unger. Og livet. Tak til Gina fra Jysk Rejsebureau som tryllede denne her tur op af en hat på 5 minutter, da jeg endelig besluttede mig. TAK! Aaarggh. Nogle af billederne er kommet på dobbelt, jeg gider ikke rode med det mere 🙂 Jeg skal hjem nu!

Når jeg igen får lyst til at fortælle hele min historie. I små fordøjelige bidder. De store og de små ting. Når jeg grinende fortæller, om dengang baghjulet på Jaguaren eksploderede i overhalingsbanen på autobahn, og min storebror og jeg kortvarigt indgik våbenhvile på bagsædet. Vi måtte ikke spise i bilen, lædersæderne og sådan, men fra Puttgarden i lige linje mod Palamos, Costa Brava, kunne man jo godt komme til at smugåbne en bøtte, indeholdende et par kilo matadormix fra færgen. Og når baghjulet så eksploderede og hele bilen hoppede hasarderet mod slæbesporet, så regnede det altså med matadormix inde...

Fra Amsterdam, i transit på vej til Thailand. Alene.   Jeg ønskede sådan at du var glad. Jeg brændte sammen i et forsøg på at få dig til at lyse lidt. Dig. Jeg har grædt oceaner over dig. Jeg har krydset oceaner sammen med dig. Jeg krydser oceaner alene, for at komme væk fra dig, for at komme på benene. Men du er hele tiden med. Hver eneste mand måles mod dig. Han har samme skægstubbe som dig. Han har ikke samme skægstubbe som dig, den stakkel. Han har samme statur som dig, han har ikke samme statur som dig....