Klip de usynlige elastikker. Mine primære tanker gik i årevis på hvad de andre tænkte, og alt det der kunne gå galt. Og det meste gik galt – før det gik godt, før jeg turde mærke “mig”. Til mit held kollapsede det meste, min hverdag, livet, alt det jeg troede at jeg skulle – for sådan gjorde jo alle. Jeg kunne ikke finde ud af det – og gav op. Det har jeg gjort jævnligt siden. Jeg får stadig lullet mig selv ind i den gængse virkelighed, den de fleste lever efter, det vi så massivt bliver bildt ind er...