2018 – Farvel

En mistet galdeblære. Et æselspark. En vidunderlig svigerdatter. Et generhvervet kørekort.En klap for et genstridigt øje. En idiot (han hed Bo). En forelskelse. En gift mand. En smækket dør. Altid et håb. 

To smukke bjerge i hver sin ende af verden. Peru og Tanzania. Verden giver vid. Pytkassen vokser og tolerancen stiger. Tænk at jeg får lov at se verden hvor den ikke er tæmmet, det rejser med hjem i hjertet. Der var også to frierier. Jeg friede til Marinela og nu bærer vi den samme smukke ring med en diamant i “Kilimanjaro”. Jeg blev også friet til, med en møtrik, kun for sjov, men det varmede og udsigten var exceptionel.

Tre ture i ambulance. Det er rigeligt, jeg var i forvejen forud på hospital. Der var vist også tre store velgørenhedsevents. Girltalk, Børneulykkesfonden og Team Rynkeby. Ca 500.000kr. Husk at de lykkeligste mennesker i verden, er dem der giver mest og tak fordi vi gjorde det sammen. Og 3 storbyer blev det til i år: Berlin, Palma (og Palma igen) og Madrid ❤

Seks operationer. Jeg er rask, igen. Intet er “alvorligt”, men derfor er det vældig alvorligt for mig. Og jeg er temmelig træt af at skræmme mine kære. Ikke flere nu vel.

Otte kilo. Som gerne må skride. De små sataner sneg sig ind på mig, mens jeg havde travlt med Bispebjerg, pandekager og svimmelhed efter at de vred mig på Hvidovre. Og især fordi jeg elsker mad, kager, hygge og en lille pose lakrids. Jeg startede året i topform, slutter det af med lidt irritation (på mig selv) og en masse tøj jeg ikke kan passe.

Seksten dage i alt uden vand, strøm, wifi og toiletter. Luk lige øjnene og forestil dig et squat hver gang du skal …. snøre dine sko. I 16 dage.

Tolv år blev min yngste. Tyve år blev min ældste. Er jeg så voksen? Jeg er i hvert fald så fandens stolt. De er en kilde til evig stolthed, håb, grin og undren. Mest god undren. Især duelighed. Min far siger der kan skrives bøger over det jeg ikke forstår, men opdrage duelige hele unger – det forstår jeg mig på. Jeg bankede iø min far i Trivial Pursuit. Næsten.

Hundredevis af vandrede kilometer. Jeg er gået af landevejen, via sjælen, med en sten i skoen  op til udsigten helt fra oven. Sunget: Nu har jeg nået toppen mor, og undret mig over hvad fanden jeg egentligt skulle der. Jeg har set en solopgang udfordre de dygtigste kunstnere. Mudder, støv, stier, op, ned videre. Meget op.

Femtusinde kilometer gennem 5 stater. Benjamin og en ven bag rattet. Kamille og mig bag i, i et mobilehome fra Florida over Georgia, Alabama, Mississippi, Tennessee – retur til Florida. Vi badede i havet men mest i pools. Kørte gennem så meget musik, besøgte Elvis, Johnny Cash og næsten Dolly Parton og vi sang selv. Vi så alligatorer og hillbillies og virkelig meget rigdom og endnu mere fattigdom. Jeg blev også ret fattig på penge af den tur. Men jeg blev afsindig rig på livet. Vi tegnede, talte og råbte. Holdt kæft, så alligatorer og slavefarme, mange motorveje, og talte igen når vi havde sovet lidt.

5600 meter op i luften i 5 lag tøj. Ingen luft, en krop der protesterer og udsigt til skyerne under dig, og ved du hvad? Om natten kan man nå stjernerne 🌟⭐💫

Uendeligt smukke nye venskaber blev det også til. Og især en mand som gjorde indtryk, satte aftryk. Livet er langt, lykken er kort, salig er den der tør give det bort. Kim Larsen gik bort. Og som er Alberte synger så skal man passe på sine venskaber, man finder ikke bare et nyt. Derfor var jeg god til at invitere, åbne mit hjem og bryde brødet.

2018 var også fedtet. For lidt løb og sex. For lidt familie. For få drinks (iø uden sammenhæng)

Mit liv er mit og jeg er stolt over hvad jeg har brugt det til so far.

Mit råd til dig: Tag dig selv alvorligt, men ikke for alvorligt. Hav døden nok i lommen til at huske at leve. Næsten hver dag.

Hvad kan du 2019? Skal vi lege!? Og slås!? Og forundres og følges?!

Godt nytår y’all


Følg Michelle Hviid på LinkedIn her
Følg Michelle Hviid på Instagram her
Følg Michelle Hviid på Facebook her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *