Berlin

I nat, natten til 1. dec, for 4 år siden.

Lige nu, for 4 år siden, sad jeg og klippede julekort til Benjamin og Kamille. Med alt muligt mønstret papir klippede jeg juletræer og nisser der gemte sig bag juletræerne, så man kun kunne se nissehuer stikke frem. Stjerner på himlen. Et pille nusse arbejde af stumper og lim, det blev ikke lettere af at jeg ikke kunne se ud af øjnene. De græd.

Jeg skulle lave julekort som sagde farvel. Måske for evigt, men det måtte de endelig ikke signalere, men hvis det blev sådan, at de kort ville blive fundet frem jul efter jul, fordi jeg døde, og det var den sidste hilsen fra mig, så skulle de tydeligt kunne se at jeg havde elsket dem meget højt.

Det var d 30. November, natten til d 1. Dec. Som var en mandag.

Kl 05 står jeg op igen, uden rigtig at have sovet. Jeg er tørstig men siden kl 23 var jeg fastende. Det er helt mørkt udenfor og i lejligheden som er helt ryddet. På altanen står kasser med økologisk frugt som min mor skal juice til mig efter operationen. Hun kommer med juice på hospitalet tirsdag morgen, men jeg er for syg.

Mandag d 1 dec Kl 05 står jeg op og går i karbad. Barberer ben, fjerner neglelak. Min mor kommer kl 06. Vi skal afsted på Riget. Min tumor i hjernen skal fjernes. Lige inden vi kører, gemmer jeg kortene fra børnene. Jeg er bange for at skræmme dem. Det er ikke normalt at jeg skriver julekort. Men jeg ved, at hvis jeg dør, vil kortene blive fundet. Og de vil når de ser på dem år efter år, vide, at jeg havde gjort mig umage.

Jeg ved ikke hvor de kort er, eller om børnene nogensinde så dem. Jeg overlevede og efter en heftig kamp blev mit liv næsten (!) som før.

Men lige i dette sekund er det 4 år siden, jeg med tårerne trillende klippede en mors kærlighed ned i to kort. Dengang jeg stadig kunne græde på to øjne ❤

1. December betyder meget for mig.

 

Følg Michelle Hviid på LinkedIn her
Følg Michelle Hviid på Instagram her
Følg Michelle Hviid på Facebook her

3 kommentarer

  • Sascha

    Fedt, modigt og rørende at du deler! Kan slet ikke forestille mig hvad du må have gået igennem indeni – og kender dig ikke men glad for du er her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth Paulsen

    Kære Michelle, du er bare så sej, og hårene rejser sig på armene over din fortælling! Jeg er i gang med at læse din bog “Råstyrke”, og jeg var til dit foredrag i Holbæk for nyligt! Du har så meget vundet min respekt, og jeg ønsker dig og dine børn den bedste jul ever!!! 🙌🏻❤️🌲

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne Utke

    ❤️❤️❤️… og størst af alt er kærligheden

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Berlin