Kim, for helvede. Tak.

Min historie er min

Jeg er i pisse dårligt humør. Øv.

Jeg føler (for) tit at jeg ufrivilligt skal bære på andres issues.

I dag har jeg fået en SMS fra en mand jeg har meget kær, fordi hans kæreste ikke rummer vores (nærmest ikke eksisterende) relation.

En relation som udelukkende er båret af smukke minder fra en fantastisk tid som for længst er tørret helt ud. Vi er ikke et vi. Vi er et var, og begge afsindigt afklarede.

Men det var et meget smukt “var” som jeg for evigt bærer i mit hjerte. Med glæde.

En sjælden gang, måske en gang om året, delte vi et billede med “kan du huske”, efterfulgt af et smil. Oprigtig kærlighed – i datid.

Men det skal vi ikke længere da vores minder har en eftersmag hos andre, efter mange mange år, en eftersmag som tilsyneladende ikke tillader nutiden.

Hvorfor må vi ikke glædes over det der eksisterede engang? Jeg forstår det ikke. Jeg vil ikke forstå det. Tænk hvis jeg mødte en 50 årig mand uden en fortid…. Nej tak. Vores liv skaber os jo.

Jeg har prøvet det før. En exkæreste der efter 5 år pludselig blokerede mig fordi hans nye kone havde det stramt med min eksistens.

Nå. Men jeg eksisterer altså. Og jeg er ikke en eller anden amazone der sniger mig rundt under fuldmåne og forhekser mænd. Jeg har aldrig været en kæreste utro, sandsynligheden for at det nogensinde sker, er meget minimal. Jeg stjæler heller ikke mænd, og er aldrig brudt ind i et forhold.

Men jeg er 46 år og det vil sige at der er over 16.000 levede dage bag mig og mange af dem indeholdt stor lykke. For mig er det det mest naturlige i verden at dele den lykke med de/n andre der også har aktier.

Indenfor denne her uge har jeg filmet min datter da hun sagde et ret specifikt ordspil som har rødder hos min gymnasiekæreste. Jeg blev student i 91 og elsker at det sindsyge ordspil har levet et helt liv, nu lever videre i min datter, så jeg bad hende sige det igen, filmede det og sendte det til ophavsmanden. Min ex fra engang. Vi to er de eneste i verden der forstår hvor sjovt det er. Det er vel 2. gang vi har kontakt på 10 år.

Jeg har været seriel monogam i et halvt liv. Der ligger 3 vigtige forhold bag mig. Der findes især 3 mænd jeg ikke har en hverdagsrelation med, men som jeg elsker. Vi deler noget, uanset hvem de eller jeg elsker i dag. Vi er afsluttede og ikke engang i et håb om et “engang”.

Og jeg forstår simpelthen ikke at jeg kan stå i vejen i den nye relation. Jo, hvis jeg stod ude på vejen hver dag. Men et dryp af et minde et par gange om året?

Jeg føler, når jeg igen bliver bedt om at forsvinde helt, at jeg slæber lidt rigeligt på en andens lidt for tunge kuffert.

Jeg forsvinder ikke. Endnu. Mine 16.000 levede dage er flettet ind i mange liv. Heldigvis. Jeg fletter videre og igår kan altså ikke flettes ud. Jeg har heller ikke lyst.

Jeg bliver ked af det når min livshistorie pludselig består af blanke sider. Lad være med at bladre i min bog hvis du ikke har lyst, men lad mig beholde min historie. Lad den stå. Kærlighed er vist det eneste der ikke bliver halveret af at blive delt.

Dem du elsker bliver ikke mere dine af ikke at have en fortid. Det vigtige er vel at de konstant vælger en nutid og en fremtid med dig?

Blå hilsener

Kh

Michelle. Mennesket Michelle.

Følg Michelle Hviid på LinkedIn her
Følg Michelle Hviid på Instagram her
Følg Michelle Hviid på Facebook her

7 kommentarer

  • Det er da også urimeligt at du skal bøde for andre kvinders usikkerheder, og stakkels de mænd som ligesom dig, heller ikke kan få lov at bibeholde de relationer fra fortiden som stadig betyder noget. Øv! Kan godt forstå du blev i dårligt humør, men heldigvis kan ingen tage minderne fra jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnethe

    Ja det er det trist 😔
    Husk hvis nogen syntes du er for meget, så skyldes det måske de selv er for lidt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Du rummer så meget, du er meget rig.
    Kloge betragtninger og jeg forstår dig så godt, Michelle. Må flere gå den vej og kunne rumme livet på en mere mangfoldig måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    “Når nogen synes at du er for meget er det ofte fordi de selv er for lidt” citat Lotte Heise 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Måske de ganske enkelt ikke har helt de samme behov for at dele gamle minder som dig, men den største sansynlighed er nok dårligt selvværd hos deres partnere.
    Dårligt selvværd er et af de største issues vi har i Danevang! 🙂🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Rasmussen

    Åh, søde du…hvor er det trist, men jeg kender det alt for godt. Mange forstår ikke den relation man kan have ,til det der engang var og den man engang elskede, men som idag er en god ven.
    Jeg er der selv…i suppen… det var stormende, vildt og aldeles fantastisk..han ændrede på mange måde mit liv, min selvindsigt og dét er jeg ham taknemmelig for..idag er han min fortrolige, støttende ven og vi vil altid være der for hinanden..no doubt…og derfor gør det pokkers ondt, når udenforstående ikke ser det sådan… det gjorde mig så ked af, at noget så fint, skulle ødelægges pga uvidenhed og mistanker. Jeg har mange ” drengevenner” og dét er guld værd… de giver mig meget og det er herligt at se tingene fra et andet køns synspunkt.
    Love og kram til dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hørt!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kim, for helvede. Tak.