Jeg er jo ikke en maskine, alligevel tager et maskineri større end mine behov, over. Min automatreaktion bliver overdøvet af en morreaktion som har et bedre overblik. Når man har prøvet ?Dør du mor??, ?Hvad hvis du alligevel dør mor? og man så satte alt man havde ind på at berolige, og med et blik mere sikkert end kirurgisk stål, og fastholdt blikket i den skeptiske fase og så alligevel får responsen: ?Men hvad hvis du ALLIGEVEL døde mor?? Så har man ikke tid til noget så småt som personlige behov, selvom man ligger og skriger af smerte.  Man skriger...