Selvværd er en forunderlig størrelse. Hvordan kan den samme person være selvsikker, som en nuværende amerikansk præsident, det ene øjeblik, og selvudslettende som den mest grå mus i det næste? F.eks. grinede jeg engang af nogle virkelig grimme, gule sofaer, som min veninde havde købt. Hun blev så ked af det, at hun slet ikke var glad for dem mere. Det var virkelig ufølsomt af mig. Men når det drejer sig om interiør og indretning, er jeg så stilsikker, at andres forståelse for ?min måde? overhovedet ikke interesserer mig. Derfor faldt det mig aldrig ind, at min holdning, kunne have...

Jeg blev lige spurgt hvad jeg ville ønske folk havde vidst, da jeg blev alvorligt syg. Så med fare for at gentage mig selv: At man ikke kan spørge et menneske i krise “Hvad kan jeg hjælpe dig med”, så giver man jo den syge ansvaret. De skal netop have fjernet ansvar. Valgmuligheder og mad på dørtrinnet uopfordret. Og så huske at efterskælvene man ikke kan se, er slemme, år efter at man fysisk er hel igen. Jeg ville ønske at mine mennesker havde haft plads til de voldsomme reaktioner fra mig, som de ikke selv kunne forstå og rumme....

Jeg vil helst være alene? Vil du have te? Eller kaffe?? Det plejede at være ritualet, når børnene var puttet. Så puttede jeg mig ind i min elskedes favn, og på særligt dejlige dage, blev min te glemt og kold, fordi vi på skift fortalte og lyttede. Elskede. Sådan er det ikke mere. Jeg forsøger at være bevidst, når jeg skriver her, jeg kunne også have skrevet: Sådan blev det ikke. Men dét er så definitivt. For tiden sidder jeg alene med en kop te om aftenen. Min datter sover kl 20.30 og min teenagesøn er over alle bjerge, han...

Det var hyggeligt, dejlige elskelige mennesker, skønneste habitat, god mad og en fin ny kjole jeg følte mig smuk i. Det fineste var, at se min datter glæde sig og have det sjovt. Se kærligheden i hende, når vi to dansede. Jeg håber hun så min. Hun sad nu også, som mig, lidt i en stol og var lidt på dansegulvet, gik lidt rundt. Hun hyggede sig men vidste ikke helt hvor hun hørte til. Og så er stafetten givet videre. Af den sære ensomhedsfølelse nytåret især er. Den længsel som vi puster op, selvom min 44 årige livserfaring byder...