
Jeg er en ret pligtopfyldende type, det vil sige ikke med nullermænd og matchende tallerkener ? men når det gælder dét, der er vigtigt. Mine børn, min karriere og den slags. Som pligtopfyldende etapesover man gerne en nat, fordi datteren på ni år hoster så meget, at det ikke er nok at være døv på et øre. Man tager tålmodigt imod al aftensmaden, som jeg var så stolt af i første omgang, da den ender i toilettet. (OBS: Jeg kan afsløre, at boller i karry ligner det samme på vej op, som det gør på vej ned.) Man aer barnet,...