I næste uge rejser jeg til Californien med mine to unger. Vi skal køre fra San Diego til San Francisco og opleve og smage alt på vejen. Og selvfølgelig glæder jeg mig, jeg har drømt om den rejse hele mit liv. Men jeg glæder mig som jeg aldrig har glædet mig til noget før. Det skulle lige være til den jul, hvor jeg havde smugkikket i mine julegaver og glædede mig til at få fingrene lovligt i DonkeyKong. Jeg har været alt for meget alene med mine unger, for min smag. Da jeg var barn tegnede jeg aldrig en tegning...

Hver dag på vej hjem fra skolen klæder Kamille mig på “Det er Sille fra 0.a sammen med sin mor og der kører Carmen fra min klasse” og jeg hører ikke rigtig efter da hun en dag spørger “Vil du vide hvorfor jeg kender alle dem fra nulte?” Jaaa svarer jeg og så spidser jeg pludselig ørerne helt spidse “Da jeg startede på den nye skole og ikke rigtig kendte nogen, og ikke helt vidste hvad jeg skulle gøre i frikvarterne og ikke rigtig kunne finde ind i en leg, så i stedet for at blive ked af det, så...

Har du fat i den lange ende? Og jeg beklager, men de næste mange linjer er en fucking kliche!!! Hvem ser du op til fordi de har fat i den lange ende, hvorfor har de det? Måske er jeg ved at blive hippie. Måske er jeg ved at blive voksen. Måske er jeg bare endnu mere ligeglad med reglerne end nogensinde før. Hvornår er jeg mest lykkelig. Det er jeg når jeg griner så jeg får ondt i maven. Det giver mening, men det er længe siden jeg har grinet så jeg fik ondt i maven. Det var i Indien, det...

– “Det er altså også skønt at være single” – “Du skal lære at være alene og nyde dit eget selskab” – “Ikke så desperat” – “Nyd dine børn i stedet” – “Læs en god bog” – “Tiden er din ven” – “Du vænner dig til det” – “Du har ikke brug for en mand for at føle dig hel” Der er utvivlsom fordele ved at være single og ikke skulle tage hensyn. Med mindre selvfølgelig man godt kan lide at være noget for nogen og tage hensyn. Man skal kun vaske sit eget vasketøj. Jo, men hvad nu hvis...