Der er jo altid nogen som har det værre. Endda meget værre. Så uanset hvad det er der lige ramler for mig, så er der jo tudekiksen, for der er jo altid nogen som har det værre. Eller er sultne, eller slet ikke kan købe gaver til deres børn juleaften. Og skal jeg så finde glæden i det? Jeg har købt og betalt den sidste gave, jeg har båret den hjem og jeg har pakket den ind. Og det kan jeg jo sagtens. Det er også hyggeligt ind i mellem. Men derfor kan man jo godt drømme om at man...
