Fred med julen

Stjernerstunder

Jeg har ligget i bushen i Kenya og kikket på stjernerne. Flere stjerner end min hjerne nogensinde vil kunne fatte. Knitrende blinkende stjerner og smukke eventyrlige stjerneskud.

Altid når jeg ligger under stjernerne, sker der det samme, jeg tænker på de andre gange i livet, hvor jeg har ligget og kikket på stjernerne. Hvor jeg var i mit liv? Var jeg glad? Hvordan så jeg mine muligheder på daværende tidspunkt?!

Her er et lille klip fra nogle af de største stjernestunder i mit liv. Fra Danmark og udlandet. Som ung. Som voksen. I dag.

Jeg husker med et smil på læben, da jeg var på interrail i 1988 i Grækenland og pludselig lå meget forelsket, på den unge uskyldige og naive måde, på en campingplads, i armene af en italiener som jeg troede skulle være min evige kærlighed. Nu kan jeg ikke huske hvad han hedder. Skål.

Eller den sommer på Vejrø hvor vi var en hel flok unge, som drak os fulde. Berusende og fjollede gik vi om natten udenfor, og jeg græd af grin, mens mændene (læs; drengene) forsøgte at tisse efter stjernerne. Det var så sjovt. Og virkelig virkelig dumt.

Jeg har kikket på de stjerner fra bredden af slotssøen i Hillerød i 1991, iført en studenterhue jeg ikke fortjente, men fyldt op med forventninger til fremtiden. Fri ubekymret og leende. Jeg har ligget alene i en have en sommernat ved Tisvilde, grådkvalt og gravid, fyldt op med bekymringer og kikket bange på de dumme stjerner.

Jeg har svømmet i land i stjerneskær, fra en båd ved Mallorca, ind til stranden hvor min dejlige kæreste og jeg elskede under de smukkeste af alle stjerner. Ren lykkerus. Indtil det gik op for os at vi ikke var alene?.. Men indtil da.

Men intet sted gjorde de stjerner større indtryk på mig, end i Kenya sidste år, i maj måned. Hvor jeg bare ville ønske at min far stod der sammen med mig. Jeg ville så gerne have haft at min far var der! Så han også kunne se hvor imponerende det så ud. Min far som elsker naturen. Min far, som først lærte mig at kende da jeg var to år gammel, min far som altid har gjort mere end man kunne forvente, for mig.

Jeg har som voksen selv prøvet at være “mor”, for børn som ikke var mine egne. Og selvom det var nogle fantastiske børn, var det rigtig rigtig svært. Set i lyset af mine egne erfaringer, fremstår min far pludselig som den største og mest standhaftige stjerne. Tak for det.

Tillykke med fødselsdagen på fredag far. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle give dig i fødselsdagsgave, og den cognac du fik i julegave var svinedyr, så du må nøjes med min kærlighedserklæring.

Kh
Michelle

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fred med julen